# Fifs til reklameanalyse ## Introduktion Reklamer kan for størstedelens vedkommende analyseret med en blanding af værktøjer fra filmanalyse, retorik og billedanalyse. Reklamer adskiller sig dog fra disse andre medier ved at ville sælge nogen noget – en idé, holdning, person, produkt etc. – og derfor skal vi lære nogle nye modeller at kende. Det er dog ikke mange, så de kommer bare her helt kort. ### Modtager og afsender Først og fremmest er det meget vigtigt at fokusere på **forholdet mellem** **modtager og afsender**. Bid mærke i afsenders etos, og hvorvidt modtageren er modtagelig for den etos. Bliver det brugt i reklamen? Her taler man om **målgruppe**, og denne er vigtigt at finde. Dvs. hvem henvender reklamen sig til? ### Demografiske og psykografiske målgrupper Traditionelt set har man talt om demografiske målgrupper, men på det seneste er psykografiske målgrupper blevet mere og mere almindeligt. I demografiske målgrupper prøver man at ramme segmenter, der kan lokaliseret til et bestemt område, så man kan sende f.eks. papirreklamer ud til dem. Ved arbejde med psykografiske målgrupper, henvender man sig derimod til meget mere specifikke træk, f.eks. kvinder der ser *Stranger Things* og følger særlige indretningstrends på TikTok. Det siger sig selv, at man kan lave meget mere målrettede reklamer på den måde, men det er kun muligt pga. internettets profilering af os. ### Afsender - message - støj - modtager Det, man ønsker at sige med reklamen, kaldes **message** eller besked. Vi har altså en simpel kommunikationsmodel: **Afsender - message - støj - modtager**. Støj er her alt det, der kommer i vejen for, at beskeden modtages. Det kan være unødigt mange effekter på en reklamefilm, for meget information, dårlig placering i mediebilledet osv. ### KISS-modellen For at holde støjniveauet så lavt som muligt, bruges modellen **KISS**: Keep It Simple Stupid. Dvs. lad være med at fylde mere på end nødvendigt. Gør kun det, du bliver nødt til. Lidt ligesom arkitekturens *form follows function*. ### AIDA-modellen En anden måde at sørge på, at man ikke får kommet i vejen for sit eget budskab, er at strukturere sin reklame på en måde, som publikum forventer, og som virker. Det kan man f.eks. gøre med AIDA-modellen. Den beskriver den rækkefølge, en reklame bør laves i, som er: - Attention: Fang seerens/læserens/lytterens/scrollerens interesse. På TikTok skal dette gå hurtigere end f.eks. i radioen. - Interest: Hold publikums opmærksomhed, dvs. giv dem en god grund til at blive hængende. - Desire: Henvend dig til, og skab, et behov eller ønske i publikum, sådan at de får lyst til at indfri det. - Action: Fortæl publikum, hvordan de indfrier det behov/ønske. ### Husk at bruge begreber fra andre analysegrene Og med det har du alle de redskaber, som du skal bruge til reklameanalyse. Husk at bruge filmanalyse til at analysere film og billeder ("Begreber - Handling, dialog og mise-en-scene", "Begreber - Kamera og klipning", "Begreber - Lyd"), og "Analyseskabelon - Retorisk analyse" til den tekst, der næsten altid er med på billederne. Strukturér det hele rundt om afsender-message-støj-modtager, og så har du alle muligheder for at lave en god reklameanalyse.