# Håb og angst

Den danske ordbog: Håb

> … følelse af forventning og ønske om at noget bestemt vil ske…
> optimisme, fortrøstning og tiltro med hensyn til fremtiden. \[Som 2.
> betydning\] …person, ting eller andet som er genstand for andres
> forventning om succes.

 

Anonym: Prayer of St. Francis, 1912

>Lord, make me an instrument of Your peace!  
>Where there is hatred let me sow love;  
>Where there is injury, pardon;  
>Where there is doubt, faith;  
>Where there is despair, hope;  
>Where there is darkness, light;  
>Where there is sadness, joy--
>
>O divine Master, grant that I may not so much seek  
>To be consoled as to console;  
>To be understood as to understand;  
>To be loved as to love.  
>For it is in giving that we receive;  
>It is in pardoning that we are pardoned;  
>And it is in dying that we are born to eternal life.

 

Lord Byron: Letter to Thomas Moore, 1815

> What is hope? nothing but the paint on the face of Existence; the
> least touch of truth rubs it off, and then we see what a
> hollow-cheeked harlot we have got hold of.

 

Den store danske: Håb, 2020

> Er håb en dyd, der ligger til grund for menneskets handlingsliv, eller
> er det en guddommelig gave? Gælder håbet noget dennesidigt, hinsidigt
> eller en ideal fremtid som i utopien? Er håbet illusorisk eller
> livsbærende?

 

Primo Levi: If This Is Man, 1947

> Sooner or later in life everyone discovers that perfect happiness is
> unrealizable, but there are few who pause to consider the antithesis:
> that perfect unhappiness is equally unattainable. The obstacles
> preventing the realization of both these extreme states are of the
> same nature: they derive from our human condition which is opposed to
> everything infinite.

 

Søren Kierkegaard: Begrebet Angest, 1844

> … Angest er den psychologiske Tilstand, der gaaer forud for Synden,
> kommer den saa nær som mulig, saa ængstende som mulig, uden dog at
> forklare Synden… 

 

Elsa Gress (1919-1988)

> Angst har alle dage været vældig livsbekræftende, og de mest
> livsduelige mennesker i dag er måske dem, der kaldes neurotiske

 

Thomas Moore (1779-1852)

> Behovet for at være normal er den fremherskende angstlidelse i det
> moderne liv

 

Hugh Prather (1938-2010)

> Min angst kommer ikke af at tænke på fremtiden, men af ​​at ville
> kontrollere den

 

David foster Wallace (1962-2008)

> Det gjorde, hvad alle annoncer formodes at gøre: skabe en angst, der
> kan afhjælpes ved køb

 

Edvard Munch: Dagbøger (1863-1944)

> My fear of life is necessary to me, as is my illness. They are
> indistinguishable from me, and their destruction would destroy my art.

 

Gustaf Munch-Petersen: Det nøgne menneske, 1932

>hvorfor vi lever ---  
>ja ---  
>det hænder, at vi er saa glade, at vi synger ---  
>maaske blir vi saa lykkelige, saa glade,  
>at vi engang stille gaar vores vej,  
>af angst for at vi ikke mer skal høre livets unge latter ---

 

Albert Camus

> At håbe er – i modsætning til hvad man tror – det samme som at
> resignere. Og at leve, det er ikke at resignere.

 

Tove Ditlevsen: De voksne, 1969

>Al angst kan føres tilbage  
>til noget der aldrig er hændt

 

Marie Bregendal: En dødsnat, 1912

> En ting kan jo sjælden blive ved at se ens ud i sindet ret længe ad
> gangen, – selv ikke om det er noget, der har sat sig fast med nok så
> sørgelig og stærk en magt.

 

Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69

> Når en fare forestår, er der i menneskesindet altid to stemmer, der
> taler lige højt; den ene taler fornuftigt om, at man må søge at danne
> sig et skøn over farens karakter og over de midler, man har til at
> undgå den; den anden siger endnu fornuftigere, at det er alt for trist
> og pinefuldt at tænke på faren, når det alligevel ikke står i
> menneskets magt at forudse alt og undgå tingenes lovmæssige gang, og
> at det derfor er bedre at vende ryggen til alt det triste, så længe
> det ikke er overhængende, og kun tænke på det, der er behageligt. Når
> man er henvist til sig selv, lytter man oftest mere til den første
> stemme, men er man i følge med andre, lytter man tværtimod mere til
> den anden.

 

Ludvig Holberg: *Moralske tanker*, 1744

> "Jeg holder den (…) lyksalig der skikker sig i al ulykke. Ligesom jeg
> agter dén (…) ulykkelig der lader sig anfægte af mindste anstød"

 

Lars Handesten: *Turbonætter*, 2005

> Det er først når illusionen om evigheden er til stede i nuet, at man
> kan tage den med ro.