# Tro og ikke-tro Bertrand Russel > At lære sig kunsten at leve med usikkerheden og alligevel ikke lammes > af tvivlen, er måske det vigtigste, filosofien i vor tid kan gøre for > dem, som studerer den.   Johannes Jørgensen > At tro er at løfte sit blik til de evige stjærner og håbe med tvivl og > vide mod visdom at skjult i de svimlende dybder våger der én, som > vogter og værner.   Simone Weil > Vi er ikke tvunget til at tro på noget (…) Derfor kan vi kun opnå > kontakt med det som er, ved et tage imod det, ved at elske det. Derfor > er skønhed og virkelighed det samme. Derfor er gælden og oplevelsen af > virkelighed det samme.   Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023 > At sanse er at være inde i noget som overstiger ens konkrete oplevelse > af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont, > tanken ikke kan rumme. Og alligevel er det som om disse tingenes > elementer virker som små guder uden ansigt.   Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023 > Religionen rummer denne gamle viden, fordi den handler om relationer > og bånd, ikke kun de mellemmenneskelige sociale bånd, men de bånd der > forbinder det sociale med det objektive, med elementerne, tingene, > fysikken, solen, stjernerne og jorden.   Sternberg: Helbredende digte, 2021 >giv mig i dag >en skive rugbrød >en Tøyen Cola >og alt på denne jord > >mit dampende kød >er helt blødt > >brogede blomster >gløden fra en cigaret > >det er tid til at bevæge >sig fremad med styrke   Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022 > Da jeg kom ud af det engelske kapel i Mayfield efter at have set James > Bennings L. Cohen, endte jeg i den heldige situation at tale med Emre > Caglyan - forfatteren til en ph.d. med titlen Screening Boredom og en > anden fra publikum, der også havde været til visningen. Vores medseer > sagde, at han ikke vidste, hvad han synes om filmen, men sagde så: > "one thing was clear: I didn't get it." Spørgsmålet er, om det er > negativt eller positivt? Søren Kierkegaard skrev engang, under > pseudonymet Anti-Climacus, at når mennesket står over for noget > umiddelbart uforklarligt, har det to muligheder; at blive forarget > eller at tro på det. Det kalder han for forargelsens mulighed. (…) Jeg > forstår det ikke, jeg tror det ikke, derfor forarges jeg.   Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022 > Troen er hos Kierkegaard en subjektiv forankret overgivelse til det > ikke-rationelle, uden viden om, hvad du får ud af det.   Einar Már Gudmundsson: Frankensteins kup, 1980-1981 >denne livets >frihavn >kan for nogle være en tilflugt >alligevel er de fleste skibe borte >og de der er tilbage sejler >under falsk flag   Friedrich Nietzsche: *Den muntre videnskab*, 1882 > Lyset og farverne ved alting har ændret sig! Vi forstår ikke helt > længere, hvordan de gamle opfattede det nærmeste og hyppigste – for > eksempel dagen og det at vågne; i og med at de gamle troede på drømme, > havde det vågne liv andre farver. Og på samme måde med hele livet som > genstrålet af døden og dens betydning; vor "død" er en helt anden død. > Alle oplevelser havde et andet lys, for det var en gud, der skinnede > gennem dem. Og ligesådan med alle beslutninger om og udsigter til en > fjern fremtid, idet man jo havde orakler og hemmelige tegn og troede > på forudsigelser. "Sandhed" blev fornemmet på en anden måde, for > tidligere kunne den vanvittige anses for dens mundstykke – hvad der > får *os* til at gyse eller le. Enhver uret virkede anderledes på > følelsen, for man frygtede en guddommelig gengældelse og ikke kun > straf og ærestab inden for samfundet. Hvad var glæde mon i de tider, > da man troede på djævle og fristere! Hvad var lidenskab, når man så > dæmonerne lure lige i nærheden! Hvad var filosofi, når tvivlen føltes > som en forsyndelse af farligste slags, som en forbrydelse mod den > evige kærlighed og som en mistro mod alt, hvad der var godt, stort, > rent og barmhjertigt! – Vi har givet tingene nye farver, og vi maler > stadig videre på dem; men hvad formår vi imidlertid over for > *farvepragten* hos den gamle mester, jeg mener: den gamle > menneskehhed!   Ludvig Holberg: *Moralske tanker*, 1744 > Man må først lære at tvivle førend man må lære at tro…   Ludvig Holberg: *Moralske tanker*, 1744 > Tror man hvad man begriber, så er det ingen merit efterdi man ikke kan > tro anderledes, ligesom det er ingen merit at se en ting således som > den stiller sig for øjnene. Hvis man tror hvad man ikke begriber, tror > man hvad man ikke bør tro, og i så måde tror galt, endskønt man tror > ret; thi ingen kan siges at tro ret som tror mod sine egne sanser. Jeg > bifalder derfor ikke dem der idelig råber: "Tro! Tro!" Jeg ser hellere > at de råber: "Ransag!" såsom det står i et menneskes magt at ransage, > men ikke at tro eller at se en ting anderledes end den synes, > medmindre man vil tage det ord "tro" i en vis mening og derved alene > tilkendegive at mennesket må tilsidesætte alle *præjudicia* og med > flid og agtsomhed eksaminere hvad som læres.