# Virkelighed og fiktion

Jorge Louis Borges: Borges og jeg, 1989

> I drømme (skriver Coleridge) forestiller billederne de følelser, som
> vi tror, de fremkalder; vi føler ikke rædsel, fordi en sfinsk er ved
> at knuse os, vi drømmer omvendt en sfinsk for at forklare den rædsel,
> vi føler.

 

Simone Weil

> Vi er ikke tvunget til at tro på noget (…) Derfor kan vi kun opnå
> kontakt med det som er, ved et tage imod det, ved at elske det. Derfor
> er skønhed og virkelighed det samme. Derfor er gælden og oplevelsen af
> virkelighed det samme.

 

Maurice Blanchot: "Litteraturen og retten til døden", 1949

> Lad os antage at litteratur begynder i det øjeblik, hvor litteraturen
> stiller et spørgsmål. Dette spørgsmål må ikke forveksles med
> skribentens tvivl eller skrupler. Hvis han giver sig til at udspørge
> sig selv mens han skriver, så er det hans sag; hvis han er optaget af
> det han skriver og uberørt af muligheden for at skrive det ned, selv
> hvis han er helt tanketom, så er han i sin gode ret og kan være glad
> og tilfreds. Men én ting står fast: når siden først er skrevet, er det
> spørgsmål der hele tiden plagede skribenten mens han skrev, måske ham
> selv uafvidende, nærværende på siden; og mens det afventer en læser
> tilnærmelse – det være sig en dybsindig eller overfladisk læser –
> hviler det samme spørgsmål nu i værkets midte, henvendt til sproget,
> bag det mennesker der skriver og læser, gennem det sprog der er blevet
> til litteratur.

 

Frederik Dessau: "Poesi" fra Brøndums encyklopædi, 1996

> ****Poesi****. Det mangetydiges nøjagtighed.

 

Goethe, Johann Wolfgang von: *Samtaler med Goethe \[af Eckermann\]*,
1836

> "Det er vidunderlige Kræfter i den menneskelige natur," svarede
> Goethe, “og netop når vi mindst venter det, har den noget godt rede
> til os. Jeg har i mit liv kendt tider, hvor jeg sov ind med tårer, men
> i mine drømme kom de yndigste skabninger til mig, og jeg stod næste
> morgen frisk og glad op.\[”\]