Analyseskabelon - Lyrik

Introduktion

Der er mange, som har svært ved at analysere digte, og som ikke synes, de er til at få nogen mening ud af. For det meste skyldes dette besvær, at det digt ikke umiddelbart har noget indhold: en novellen har en historie, et essay en pointe osv.. Men digte kan være svære at få noget som helst ud af.

Når man skal analysere digte, er det derfor endnu vigtigere at få sine analyseredskaber i brug så hurtigt som muligt. Og at turde give et bud på, hvad der sker, selvom man ikke er helt sikker!

Til hjælp har jeg her lavet en lille analyseskabelon til lyrik, som virker til de fleste digte. Dvs. at man, ved at følge denne liste, får åbnet digtet op, samtidig med, at man får skrevet noget om det. For som med alle analyser er det vigtigt, at man skriver ned undervejs.

Før vi går i gang med skabelonen vil jeg blot nævne, at digte, der ofte er meget korte tekster, er kompakte. Dvs. at man, for at få noget ud af det, må pakke det ud først. Alle ord bærer på betydning, og det betyder, at man må overanalysere alt det, man vil. ALT kan være vigtigt! Det betyder ikke, at man skal have set på alt, men at ens pointer - hvis de kommer fra noget tilsyneladende småt, virker “dybere”. Og ofte vil man også komme tættere på digtets egentlige betydning.

0. Hvordan vi taler om digte

Når vi taler om digte, bruger vi ord som strofer og vers, enjambement og krydsrim. Begreberne i denne skabelon kan alle slås op under “Analyse af fiktionstekster”. Lad her blot være sagt, at strofer svarer til det, vi normalt kalder vers, og at vers svarer til det, vi normalt kalder linjer.

1. Giv dit bud på, hvad der sker i digtet - strofe for strofe

Når man sidder med et digt, som man synes er svært, nytter det ikke noget bare at læse det igen og igen. Man må styre sin læsning sådan, at man åbner op for digtet.

Her kan det være en stor hjælp at sætte sig for at skrive, hvad der foregår i hver strofe - også selvom det nogle gange må være vagt (“noget med en sol der går ned over et eller andet…”). Er man i tvivl om, hvad nogle af ordene betyder, slår man dem op - f.eks. i Den Danske Ordbog (DDO) eller i Ordbog over det Danske Sprog (ODS), hvis der er tale om meget gamle ord - så er de nogle gange ikke i DDO.

2. Titel, typografi og genre

Når du har givet et bud på indholdet helt overordnet set, skal du køre det sammen med formen helt overodnet set:

• Hvordan hænger overskriften sammen med den gengivelse, du lige har skrevet? Spiller den ind i en evt. betydning?

• Hvordan er digtet sat op? Er der mærkelige valg af skrifttyper osv? Hænger det sammen med digtets indhold?

• Hvilken genre er digtet skrevet i? Hvor kan man se det henne?

3. Skriv om digtets realplan linje for linje - og derefter om dets billedplan

Du skal nu skrive om digtets realplan holdt op mod dets billedplan. Hermed begynder betydningen eller meningen med digtet ofte at blive tydeligt. Man begynder at se bevægelser i digtet, kontraster, udviklingslinjer osv.

Smid samtidig etiketter på dette billedsprog: Hvor bruges der metaforer, sammenligninger og symboler? Eller metonymi? Måske du endda får øje på nogle retoriske figurer, f.eks. en apostrofe?

4. Tema

Giv nu et bud på et tema, der kan gøre hele digtet forståeligt. Arbejder du med en specifik læsemåde, køns- eller samfundskritisk, f.eks., har du allerede dit tema. Er det en litteraturhistorisk læsning, du er i gang med, vil der være visse temaer, som de fleste tekster i perioden beskæftiger sig med. Men står du med et digt, som skal tolkes nykritisk, må du selv finde ud af, hvilke almenmenneskelige temaer, den beskæftiger sig med, og hvad den siger om dem - og hvordan.

5. Perspektivering

Find nu et andet digt, perioden, nogle almenmenneskelige vilkår eller lignende at perspektivere til. Målet med en perspektivering er at sætte hovedteksten i perspektiv, så den skal enten (1) gøre hovedteksten mere interessant eller (2) gøre hovedteksten lettere at forstå.

Eksempel

I stedet for at skrive meget mere, vil jeg give et eksempel på en åbnende digtanalyse. Vi tager digtet “Indvielsen” af Schack Staffeldt, der er fra romantikken.

1. Digtindhold strofe for strofe

Indvielsen

Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
        Himlene smilte,
Og saae med Længsel i Dybet ned,
        Bölgerne hvilte,
Da hælded’ Solen til Havets Bryst
Og rundtom rödnede Luft og Kyst.

Og brat fra Skyerne Strengeleeg
        Anelsen vakte,
I Aftenröde Musen nedsteeg,
        Harpen mig rakte,
Og raskt et brændende Kys mig gav,
Nedsynkende i det luende Hav.

Da rundt en anden Natur der blev,
        Vindene talte;
Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
        Aanderne kaldte,
Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
I Alt mig vinked’ min egen Gestalt.

Dog blev fra nu for Tanke og Trang
        Jorden et Fængsel;
Vel lindrer ved Anelse, Dröm og Sang
        Hiertet sin Længsel,
Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred
Förend jeg drager Himlene ned!

Vi har her et digt på fire strofer, der hver især er seks vers lange. Dvs. 24 vers i alt. Lad os starte med en læsning af digtets indhold, strofe for strofe:

1. Digtets jeg sidder ved vandet, mens solen går ned

2. En muse stiger ned og giver jeget en harpe og et kys, før hun synker ned i havet. Kommer fra himlen, kysser ham, og dykker i havet.

3. Naturen blev en anden. Noget med åbner, og et hjerte, der slår varmt i alt. Og noget med “gestalt”?

4. Noget med, at jorden bliver et fængsel. Drømme og sange, og hjertets længsel. Og kysset, der brænder, så jeget ikke får fred.

For bedre at forstå digtet, må vi slå nogle ord op - alle dem, vi ikke kender, og som virker vigtige:

Ord	Opslagsform	DDOs eller ODS’ forklaring
Pynten	pynt	“landområde som danner et spidst og ofte stejlt fremspring ud i havet”
Sundet	sund	“smalt farvand som forbinder to større farvande der ligger mellem fastlandet og en ø eller mellem to øer”
Strengeleg	strengeleg	“ det at spille musik på strengeinstrument(er) SPROGBRUG poetisk eller spøgende “
Anelsen	anelse	“vag formodning eller fornemmelse; vag idé om hvordan noget forholder sig”
Musen	muse	“hver af de ni gudinder i græsk mytologi som hver især repræsenterer en kunstart eller videnskab, fx komedie, lyrik, historieskrivning eller astronomi”
Luende hav	luende	“brænde og udsende flammer “
Hendrev	hendrive	“bevæge sig, blive ført andenstedshen (af vind, strøm osv.); drive (II.10) hen, bort, af sted.”
Gestalt	gestalt	“skikkelse; figur; form”
Drager	drage	“trække eller bevæge fra et sted til et andet”

2. Titel, typografi og genre

Digtet hedder indvielsen, og det betyder ifølge DDO en “festlighed eller ceremoni hvorved noget eller nogen indvies”. Dvs. at der er tale om noget højtideligt, hvor nogen skal til at være med i en eller anden særlig klub. Vi må derfor spørge, hvad jeget indvies til.

Her kan vi komme på mange forskellige bud, men det er i hvert fald noget med musik, jf. harpen, som kommer fra himlen og har noget at gøre med havet. Hav og himmel må være vigtigt.

Typografien kan vi ikke se her, så det ignorerer vi, og genren er jeglyrik. Dvs. helt klassisk. Blot betyder det, at vi må holde øje med, hvad der sker med jeget.

3. Realplan og billedplan

Vi vil nu prøve at skrive om real- og billedplan, strofe for strofe. Jeg sætter det op i et skema her, og det vil jeg også foreslå, at I gør. Det giver overblik:

Strofe	Billedplan	Realplan
1	Mand ved kysten kigger over havet. Han kigger i bølgerne som om han gerne vil have et eller andet. Og så går solen ned, og farverne bliver rødlige	Længslen findes, men nu kommer der forandring
2	Der kommer musik fra himlen, og en muse stiger ned ti l jeget og giver ham en harpe, hvorefter hun forsvinder ned i havet. Fra himmel til hav.	Jeget får evnen til at lave musik/digte (harpen ofte et symbol på digterevnen)
3	Naturen bliver nu en anden. Vinden taler til jeget. Ånderne kalder på ham fra skyerne. Et hjerte slår i alting, og i alle verdens ting ser han sig selv	Jegets verden bliver nu underfuld. Han oplever verden meget som meget mere virkelig end før.
4	Efter den vilde oplevelse ved kysten, føler både tanke og trang (=drift) at jorden er blevet et fængsel. Drøm, sang og anelse hjælper på længslen, men det er ikke nok. Jeget længes mod himlen.	Efter denne oplevelse af ultra virkelighed, forekommer den almindelige virkelighed, for både tanken=fornuften og trangen=lysterne utilstrækkelig. Han ønsker sig hen der hvor verden er lige så virkelig, som i den korte oplevelse - til himlen

Som I kan se, sker en del af det svære arbejde er. At blive god til at oversætte mellem billed- og realplan er ikke let, men det kan læres! Det kræver bare øvelse, for der er visse mønstre, der går igen. Dem lærer vi i løbet af undervisningen.

4. Tema

Vi kan nu finde på et tema for digtet. Det kunne f.eks. være: “Digtet arbejder med, hvad der sker, når man pludselig kan opleve ting mere kraftfuldt en ellers, og hvordan dette sætter for høje standarder til, at man kan nyde livet som man plejer efterfølgende. Mere specifikt hvordan dette sker for kunstnertyper, genier.”

5. Perspektivering

At arbejde med geniet, og hvordan det er at være geni, passer fint ind i romantikken. Her fyldte genitanken en del, og det var jo netop genierne, der kunne se verden for hvad den var. Vi får således i tredje strofe to verselinjer:

Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
I Alt mig vinked’ min egen Gestalt.

Her ser vi organismetanken i kompakt form: “Et Hierte slog varmt og kærligt i Alt” - dvs. Aanden i Naturen, og så: “I Alt mig vinked’ min egen Gestalt”, altså: Ånden i naturen er i alting, og når jeg ser ånden i naturen, ser jeg mig selv. Det betyder, at jeg må være ånden i naturen, ligesom ånden i naturen er mig - organismetanken!