Begreber - Handling, dialog og mise-en-scene#
Introduktion#
Handling, dialog og mise-en-scene er alle ting, der findes inden for tekstens univers. Hvad sker der? Hvilke personer er med i historien? Hvordan har de det med hinanden? Hvordan taler de sammen? Hvilke omgivelser er de en del af? Det er spørgsmål som disse, som falder under handling, dialog og mise-en-scene.
Tip! Hvis du er interesseret i filmanalyse, kan finde flere begreber og eksempler på filmcentralens filmleksikon. Det er velskrevet, der er eksempler til alle begreber, og der er/masser/ at gå i gang med. Men hvis du ikke er interesseret, behøver du ikke være bekymret: Der er nok begreber her på siden til at klare enhver filmanalyse på gymnasieniveau med.
Handling i noteskemaet#
En films handling kan være lettere eller sværere at finde hoved og hale i. Nogle film har meget handling, andre kun lidt. Til noterne i skemaet er det vigtigste at notere, hvad der sker. Hvor går personerne hen? Hvad laver de? Hvem interagerer de med? Osv.
Komposition: Plot og story#
Når man har lavet sit skema, kan man fastlægge plot og story. Plottet svarer til det, vi i fiktionsanalyse har kaldt fortællingen, mens story svarer til historien. Dvs. plottet er den måde, filmens historie (story) udfolder sig på fra starten af filmen og til slutningen. Filmens story er derimod fortællingen fortalt i kronologisk rækkefølge.
Ved at bytte om på plot og story, kan en film skabe mange forskellige effekter. F.eks. gør flash-backs det muligt at give information på et passende tidspunkt, så seeren ikke skal huske langt tilbage i filmen.
Komposition: A-plot og B-plot#
Der er tradition for at tale om A- og B-plots. A-plottet er filmens vigtigste handlingsforløb. Superhelten besejrer skurken, Bond redder dagen, de to hovedpersoner i en romantisk komedie får hinanden osv. B-plottene er lige så vigtige som A-plottene, fordi de gør filmens univers rigere. I Ringenes Herre er forholdet mellem Frodo og Sam en lige så stor, hvis ikke større, del af filmens tiltrækningskraft som rejsen til Mordor.
A- og B-plots væves ofte ind i hinanden
Komposition: Set-up og pay-off#
En film kan siges at få fremdrift ved, at én begivenhed leder til en anden. For at publikum får fornemmelsen af dette, bruger filmskabere det, man kalder set-up og pay-off. Ser man f.eks. en pistol sat i bæltet inden en mand går ind på en benzintank, ved vi godt, hvad der skal til at ske. Vi har fået et set-up, og venter et pay-off – måske et røveri.
Set-up og pay-off bruges derfor også til at binde filmen sammen med. I en længere film skaber det en fin forbindelse fra start til slut, hvis der er set-ups tidligt i filmen, som bliver payed off senere eller til sidst. På den måde kan set-up og pay-off fungere som den lim, der binder plottet sammen.
Personkarakteristik#
Til personkarakteristik kan arket “Begreber - mennesker” bruges (se under “Analyse af fiktionstekster”).
Mise-en-scene#
Mise-en-scene er en betegnelse for det, vi ser på skærmen. Måske ser vi et rodet kontor med tøj på gulvet, halvtomme flasker og falmede plakater på væggene. Eller vi ser et velholdt køkken med skinnende overflader, nærmest uden noget præg af mennesker.
Generelt skal vi holde øje med tre ting, når vi arbejder med mise-en-scene:
Omgivelserne (setting)
Kostumer og makeup (herunder casting)
Lyssætning
Under omgivelser/setting hører alt det, der er foran kameraet, som ikke er mennesker. Det rodede kontor, skoven, tågen osv. Husk på, at selv vejr og vind er valgt med vilje af filmskaberne. Alt har eller kan have betydning!
Mht. kostumer og make-up skal man bide mærke i, hvorvidt der er noget, der adskiller sig fra normen. Hold også øje med casting. Spiller skuespilleren altid en bestemt rolle, f.eks.? Eller er alle de “onde” ikke-hvide? Her er mange muligheder.
Til sidst er lyssætningen meget vigtig. Man skelner mellem high-key og low-key belysning. Med high-key belysning kan man se det hele. Der er ikke nogen områder, der ligger i mørke. Dette kan man kun opnå med direkte solskin eller mange lamper i et studie. Low-key belysning er derfor ofte mere naturligt, men det er ikke altid, det bliver valgt. Her fratages seeren nemlig noget af overblikket.