FORÆLDET Analyseskabelon - Lyrik#
Introduktion#
Lyriske tekster er ofte meget komprimerede, og det bliver derfor endnu vigtigtere at have nogle gode analyseredskaber, man kan bruge til at låse teksten op med.
Læsningen af et digt kan inddeles i tre faser: 1. Åbn teksten op 2. Arbejd analytisk med digtet 3. Saml din analyse i en helhedsforståelse
Faserne kan I læse om nedenfor.
1. Åbn teksten op#
1.1 Gentagelser og mærkeligheder#
Første gang du læser et digt, skal du understrege gentagelser og mærkeligheder. Mærkeligheder er alt det, som du synes er underligt. Det kan være et billede, et ord du ikke forstår, en historie der ikke passer ind osv.
Det, som bliver gentaget, er ofte det, som forfatteren vil have os til at fokusere på. Vi kan derfor give et ret godt gæt på, hvad digtet handler om, hvis vi ved, hvad der bliver gentaget. Og det mærkelige er ofte dér, hvor meningen med teksten gemmer sig. Og desuden der, hvor du kan score dansklærerpoint, hvis du kan inkorporere dem i din tolkning af digtet.
1.2 Læs digtet flere gange#
Et af de bedste og letteste tricks i bogen, er at læse teksten flere gange. Prøv i anden og tredje omgang at se, om du kan finde mærkeligheder, der hænger sammen, eller mulige forklaringer. Får du en tanke om, hvad noget kunne betyde, eller dukker et spørgsmål op undervejs, så giv dig tid til at skrive ned. Det betaler sig. Du vil nemlig nå meget hurtigere igennem analysen, hvis du starter med at læse digtet koncentreret 3-4 gange, og først derefter går i gang med det mere tekniske analysearbejde.
1.3 Fortolkningshypotese#
Når du har åbnet digtet op med gentagelser og mærkeligheder, er det på tide at gætte på, hvad digtet betyder. Det er ikke det endelige bud, men et foreløbigt gæt, som skal styre resten af din proces. Gættet vil du lave om under hele din analyse, men det er vigtigt at du prøver at skrive det ned allerede efter de første gennemlæsninger.
En fortolkningshypotese kunne f.eks. se sådan her ud: > Digtet handler om, at man bliver indviet i en hemmelighed. Den hemmelighed er dog ikke en hvilket som helst hemmelighed, men livets hemmelighed. Og når man først kender hemmeligheden, begynder almindelige ting at se kedelige ud. Altså handler digtet om den slags oplevelser, man kan kalde “indvielser”, som er indvielser i noget større, der får det almindelige til at se småt ud. Det særlige/hemmelige sætter det almindelige i perspektiv. (Om Staffeldts “Indvielsen”, som du kan læse her)
Har du svært ved at finde på, hvad temaet kunne være, kan du evt. støtte dig til temakataloget, som findes under “Begreber - Tema”.
1.4 Titel, typografi og genre#
Du kan, som i eksemplet ovenfor, lade dig inspirere af digtets titel – hvis det har en. Titler er genveje til fortolkning, og kan ofte lede os på rette vej. Tænk på den som et hint fra forfatteren.
Det samme gælder typografien. Er der noget, der er fremhævet med kursiv, eller som på anden måde skiller sig ud, kan det være, at det er vigtigt. Bid særligt mærke i det.
Genren kan ligelgedes bruges til at åbne teksten op med, og finde ud af, hvad man skal fokusere på. Prøv derfor at beskrive den med genrebegreberne.
2. Arbejd videre med digtet#
2.1 Vælg hvilke analysebegreber, du vil bruge#
Når du har åbnet teksten op, og har en fortolkningshypotese du har skrevet ned, er du klar til at arbejde videre med digtet. Du skal derfor lave en plan for, hvad du vil undersøge i digtet. Følgende afsnit fra kompendiet kan hjælpe dig her:
Fra Læsning af fiktionstekster:
“Genre (Lyrik) - Centrallyrik”
“Genre (Lyrik) - Interaktionslyrik”
“Genre (Lyrik) - Prosalyrik”
“Begreber - Komposition (Lyrik)”
“Begreber - Miljø”
“Begreber - Konflikt”
“Begreber - Personkarakteristik”
“Begreber - Billedsprog”
“Begreber - Tema”
Fra Læsning af faktaktekster
“Begreber - Retoriske virkemidler”
Fra Analyse af samtaler og sprog
“Begreber - Diskursanalyse”
Fra Litterære metoder
“Samfundskritisk læsning”
“Kønskritisk læsning”
“Psykologisk læsning”
Det er klart at I ikke kan nå det hele, så det handler om at vælge ud før I går i gang med at analysere.
2.2 Arbejd med digtet#
Du skal nu følge din plan. Lav den gerne om undervejs, hvis du bliver klogere på, hvordan digtet skal tolkes.
Skriv alting ned! Jo mere du har fået digtet gennem fingrene jo bedre. Så begynder du at forstå det, og det vil være langt lettere at samle trådene. Husk også at angive strofe- og linjetal, og citér gerne hvis du er meget tekstnær.
3. Saml din analyse i en helhedsforståelse#
Nu har du arbejdet med punkterne på din arbejdsplan, og skrevet dine pointer op undervejs, er det på tide at samle trådene. Dette kan gøres under hele processen, men det er godt at fokusere på det til sidst, for at sikre sig, at alt hænger sammen.
3.1 Tjek din fortolkningshypotese#
Holder din fortolkningshypotese? Hvad skulle ændres ved den? Hvordan ville en hypotese, der passer på al dine observationer fra førstelæsningen og analysen se ud?
Skriv ned!
3.2 Ordn observationerne i punktform#
Skriv din fortolkningshypotese øverst, og begynd at bevise, hvordan den passer på de forskellige punkter. Vær tekstnær og brug citater og henvisninger. F.eks. -”Indvielsener en romantisk tekst, der beskriver et (erotisk) møde med Gud inaturen, der har konsekvenser for digtets jeg. Jeg’et mister nemlig sit umiddelbare forhold til “overfladevirkeligheden” som en form for kompensation for at kunne se det guddommelige, den “virkelige virkelighed”. Efter det længes han (erotisk?) efter denne virkelige virkelighed.
Komposition: Tekstens komposition afspejler fortolkningshypotesen, idet første strofe beskriver den almindelige, skønne natur; 2. strofe mødet med musen og anelsen; 3. strofe den “virkelige virkelighed” og 4. strofe den efterfølgende skuffelse ved overfladevirkeligheden.
Billedsprog: De erotiske billeder præger digtet. I naturbeskrivelse i strofe 1 står der: “Da hældet Solen til Havets Bryst” (str. 1 l. 5), hvilket betyder, at de er ved at mødes i elskovsforeningen. Da dette sker dukker musen ned fra himlen (som en engel) og synker i havet (som en havfrue) (str. 2 l. 1-4). Hun er både himmelsk og forførerisk, og giver da også jeget et brændende kys og en lyre (str. 2 l. 5-6). (…)
(…)
Bid mærke i, at fortolkningshypotesen er blevet ændret lidt, siden jeg formulerede den ved analysens start. Det er fordi jeg er blevet klogere undervejs i arbejdet med digtet, og jeg giver derfor mit bedste bud, når jeg prøver at ordne punkterne.
Med den nye, forbedrede hypotese, begynder jeg at skrive alle analysepunkterne ind nedenfor. På denne måde får man et overblik over, hvad man har tænkt, og kan derved tjekke, om ens observationer hænger sammen. Lav gerne om på hovedtolkningen, som står øverst, efterhånden som du skriver.
Målet er, at den passer med observationerne, og at du får forklaret alt det mærkelige, sådan at du, når du læser teksten igennem, ikke føler, at der er noget vigtigt, der mangler i din fortolkning.
3.3 Test for komplethed#
Læs nu digtet igennem igen. Fokusér undervejs på, om du kan forstå hvert eneste ord og linje. Giver det mening i forhold til din fortolkning og dine analyser?
Er der noget, du har misset, og som du ikke kan forklare, er det tilbage til analysen og fortolkningsarbejdet (punkt 2 og 3).
Denne skiften mellem del og helhed fortsættes, til du løber tør for tid, eller ikke kan se flere ting, du mangler. Sørg dog for at tjekke alle analysepunkterne før du stopper, hvis du har mere tid (f.eks. kan du tælle metrik, kigge på rim, kigge på billedsprogsdomæner osv.)