Rig og fattig

Lev Tolstoy: Krig og fred, 1864-69

…at både rigdom og magt og liv, alt det som mennesker med så megen omhu skaber og våger over, kun havde værdi på grund af den fryd, man følte ved at kaste det bort altsammen.

 

Ludvig Holberg: Moralske tanker, 1744

Lad os kun betragte en fattig og en rigs ansigt, mine og tilstand; vi vil finde den rige bleg, tankefuld, frygtsom og mistænkelig, den fattige derimod gemenlig lystig og uden bekymring; og når han synes bedrøvet, er det ofte ikke uden en simuleret bedrøvelse, hvoraf han betjener sig til at erholde almisse. Og lad være at begges bekymringer er lige, så er den fattiges kun kort efterdi den med en liden gave eller almisse kan hæves. Den riges bekymring derimod er stedsevarende, thi ligesom feberen følger den syge, enten man lægger ham i en træseng eller sølvseng, enten man lægger ham på strå eller edderdun, så følger bekymringer idelig den rige, så at man kan sige at frygt, urolighed og nattevagt er hans bestandige compagnons.