Begreber - Konflikt#

Introduktion#

At finde frem til konflikten er en vigtig del af analysen af fiktionstekster: både for romaner, digte og noveller. Det er det, fordi konflikten er let at finde, og ofte siger noget om temaet – dvs. hjælper en på vej mod fortolkningen.

Vi skelner mellem to typer konflikter, indre og ydre. Den indre konflikt foregår inde i et enkelt menneske, mens den ydre konflikt foregår mellem et menneske og noget andet eller nogen andre. Vi kan opstille følgende typografi af konflikter:

Ydre konflikter#

  • Menneske(r) vs. menneske

  • Menneske(r) vs. natur

  • Menneske(r) vs. samfund

Indre konflikter#

  • Mennesket står overfor et eksistentielt valg

  • Mennesket skal konfrontere nogle traumer

  • Mennesket er i konflikt med sine følelser

  • Mennesket må overvinde nogle sider af sig selv, for at nå et mål

  • Etc.

Der findes mange flere typer indre konflikter, men det er lettere at konstruere en kategori til den enkelte tekst, end at lede i en meget lang oversigt for at finde det rigtige. Husk altid at teksten er vigtigst: Hvis begreberne ikke passer, må de modificeres eller skrottes.

Når indre og ydre konflikt hænger sammen#

Ofte kan det være sådan, at indre og ydre konflikt hænger sammen. F.eks. kan økonomiske problemer (ydre konflikt, menneske vs. samfund) forårsage problemer i et parforhold (ydre konflikt, menneske vs. menneske), som igen kan give problemer i det enkelte menneske, f.eks. med ikke at følge sig elsket (indre konflikt). At spotte disse samvirkninger er en vigtig del af en god konfliktanalyse.

Konflikt, komposition og personkarakteristik#

Til sidst skal det også siges, at konflikt og komposition (jf. “Begreber - Komposition (Epik)” ofte hænger sammen. Vi ser tit at konflikten udvikler sig i takt med kompositionen, sådan at konflikten ses i én variant i første orden, sættes i spil ved første skæringspunkt, hvorefter der i kaos-delen er mulighed for at løse eller ændre konflikten. Om der kommer en løsning eller ej afsløres ofte i andet skæringspunkt, hvorefter vi i fasen derefter, orden/ny orden/fortsat kaos, finder ud af hvad der skete med konfliktudviklingen.

Denne udvikling spejler også ofte en persons udvikling, ligesom de andre personer, der er involveret i historien, er påvirket af konfliktens udvikling. Vær derfor opmærksom på disse samvirkener.