FORÆLDET - Psykologisk læsning

Der findes mange forskellige modeller af, hvordan mennesket fungerer, og de kan alle bruges som metode i læsningen af skønlitterære tekster. Fælles for læsemåderne er, at man både ser på, hvordan karaktererne opfører sig, og analyserer dem, og at man ser på, hvordan selve tekstens form “inkarnerer” eller på anden måde skriver sig i den teori, man har om mennesket.

Her skal vi se en teori, der er en blanding af især Carl Jung og Viktor Frankl – og en del common sense-psykologi. Deres fulde teorier er for komplicerede til, at vi har tid til at lære dem i gymnasiet.

Denne forkortede udgave burde dog være mere brugbar og anvendelig. Man kan forklare den i fem punkter:

• Noologisk, mental og somatisk dimension

• Etiologi og symptombeskrivelse

• Tilstande i og ikke i overensstemmelse med personens værdier

• Mennesket forstået relationelt

• Det indre og det ydre liv

En psykologisk læsning består i at anvende disse, og eventuelle andre, begreber til at undersøge den tekst, du sidder med. Ikke diagnosticere den. Der er stadig intet fast svar, men i stedet en masse spørgsmål, som man skal prøve at stille. Det er det, som udgør den psykologiske læsemåde: Man er særlig interesseret i noget af det, som bliver forklaret her nedenfor:

Menneskets komposition: Noologisk, mental og somatisk dimension

I forlængelse af Viktor Frankl kan vi inddele mennesket i tre dimensioner: Somatisk, psykologisk og noologisk.

• Somatisk dimension: Det, som har at gøre med kroppen, og som bedst beskrives biologisk

• Mental dimension: Det, som har med sindet at gøre, og som bedst beskrives psykologisk. F.eks. traumer, fortrængninger, minder, følelse af identitet osv.

• Noologisk dimension: Det, som har med “det, der er større end os selv” at gøre. Den del af mennesket, som er åbent overfor ting som værdier, etisk, religion osv. Kan beskrives med Mircea Eliades begreb om virkelighedsdrift – dvs. vi søger det, der ikke bare er os selv, eller er afhængig af os selv, men som er virkelig virkeligt.

De tre dimensioner spiller i praksis meget tæt sammen, og skulle man beskrive præcis hvordan f.eks. følelsen af kedsomhed opstår, ville man skulle have alle tre dimensioner i spil. Det er derfor mest i teorien, at det er smart at adskille de tre dimensioner fra hinanden.

I læsning af tekster giver det mulighed for at sige, hvilket del af mennesket, teksten arbejder med, og måske endda interaktionen mellem forskellige dimensioner. Desuden kan karakterernes konflikter beskrives ved hjælp af dimensionerne.

Etiologi og symptombeskrivelse

Det er almindeligt indenfor psykologien og psykiatrien at skelne mellem etiologi og symptombeskrivelse. Etiologi siger noget om årsagen til sygdommen, mens symptombeskrivelsen er en beskrivelse af sygdommens fremtrædelse.

F.eks. kan angst beskrives som følger: Somatisk er der forhøjet puls, sved, spændinger i musklerne og evt. rystelser. Psykologisk ofte en følelse af at være bange, evt. uden nogen at være konkret bange for. Bekymring, negative tankespiraler o.l. følger ofte med angsten. Her har vi kun symptomerne. Etiologien er måske, at personen ikke føler, at de ved, hvem de er. Dette er mere et noologisk problem. Eller årsagen kan være psykologisk: Noget er gået galt i deres barndom. Eller fysisk: Nogle har givet dem et stof, der trigger en angstreaktion.

I læsningen af en tekst kan dette bruges til at skelne mellem den måde, karaktererne reagerer på, tænker på osv., og hvad der har forårsaget det. Vi kan lede efter de bagvedlæggende årsager, etiologien, når først vi har beskrevet symptomerne. Og bemærk: Der kan være flere symptomer med samme årsag, og et symptom med flere årsager.

Tilstande i overensstemmelse med personens værdier

Vi kan skelne mellem tilstande (handlinger, miljøer, begivenheder, konflikter osv.), der er i overensstemmelse med en specifik persons værdier, og tilstande der ikke er. Her befinder vi os altså i den noologiske dimension, og berører nogle centrale begreber. Overensstemmelsen kan nemlig tage former som sund/usund, god/ond, dydig/udydig, dyb/overfladisk osv. Her kommer de grundlæggende begreber på spil, som gør verden forståelig, i spil. Og de er alle normative (dvs. de siger hvordan ting bør være, har altid en værdidom med sig).

Afhængig af, hvilken person (eller tekst) du ser på, vil der være forskellige ting, der overensstemmer, og som ikke stemmer overens. Find disse, og du vil være rigtig godt på vej ind i tematikken også.

Bearbejder en tekst disse grundlæggende opdelinger af verden, er det endnu mere vigtigt at klargøre præcis hvad og hvordan de gør det.

Mennesket forstået relationelt

Grundlæggende set er mennesket defineret af dem, det er sammen med. Vi kan skelne mellem følgende forholds-sfærer:

• Et menneskes forhold til sig selv: Man kan lave aftaler med sig selv, være sur på sig selv eller glad for sig selv; der findes mennesker som kender sig selv, og mennesker der ikke gør det osv. Her findes alle de relationer, vi har til os selv.

• Et menneskets forhold til andre: Vi har forhold til mange andre mennesker i løbet af vores liv. Familie, kæreste(r), venner, kammerater, kolleger, filmstjerner, youtubere, politikere osv. Man kan inddele dem på en skala fra tættest til fjernest, men også f.eks. fra mest til mindst forpligtende. Det kommer an på, hvad man vil have ud af begrebet.

• Et menneskets forhold til noget andet: Politiske organisationer, en tro på det gode i mennesket, et dybt forhold til musik eller en opfattelse af, at respekt er en central del af at leve det gode liv. I denne sfære findes menneskets forhold til det, der ikke er mennesker. Egentlig også natur, dyr osv. – medmindre disse antropomorficeres. Så hører de til i menneskets forhold til andre.

Med denne inddeling kan vi tale om mange forskellige ting. Ensomhed kan f.eks. beskrives som den tilstand, der opstår, når man ikke har nære relationer i alle tre sfærer. Eller vi kan beskrive en persons liv i hver af de tre sfærer, og sammenligne dem.

Læser vi en tekst, kan vi f.eks. undersøge, hvilken af de tre sfærer, den arbejder med, og evt. hvordan forholdet mellem sfærerne ser ud i den gældende tekst. Ændrer de sig undervejs?

Under hver enkelt sfære findes der meget mere teori, som I selv kan gå ud at finde. Der er meget på YouTube og endnu mere i egentlige bøger. Men brug også jeres egen livserfaring, og formulér noget af det, I allerede ved. Og hvis der mangler noget, burde I kunne lære det af de tekster, I læser. Det er faktisk den bedste både at lave psykologiske læsninger på.

Det indre og det ydre liv Menneskets liv udfolder sig inden for to sfærer: Det indre liv og det ydre liv. Man kan tegne det som Jung har gjort det, med et træ, hvis rødder spejler kronen (tegningen er ikke af Jung):

Træets krone kan kun leve, fordi dens rødder er så dybe. Og omvendt kan rødderne kun leve, fordi kronen er så stor. På samme måde fungerer forholdet mellem det indre og det ydre liv. Hvis man lever for meget i det ydre liv, mister man sit fundament, og omvendt mangler man sol og luft, hvis man lever for meget i det indre liv.

Hvis vi skal sætte nogle ord på de to livssfærer, kunne det være:

• Ydre liv: Handling, fornuft, sikkerhed

• Indre liv: Refleksion, følelse, tvivl

Det er dog ikke sikkert, at det er sådan det er for alle. Der er undtagelser. Når du læser en tekst, kan du derfor ikke bruge begreberne til at forudsige, hvad der kommer til at ske i teksten. I stedet kan du se på balancen mellem indre og ydre liv, og på hvad der karakteriserer de to livssfærer.