Fornuft og fantasi (eller følelse)

Grundtvig: Fra Nyaars Morgen, 1824

Da lærte jeg Arme,
I Midvinter sval,
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval;
Ei græde jeg kunde
For Gud eller Ven,
Kun grue og grunde
Og grue igen,
Jeg kæmpe mig vilde
Til Kærligheds Kilde,
Omskabe jeg vilde mig selv.

 

Frederik Dessau: I al korthed, 2011

Når vi kalder spørgsmål for evige, er det nok, fordi svarene eller forklaringsforsøgene ikke både kan tilfredsstille følelsen og forstanden. Tanken stiller sine krav til klarhed, logik og konsekvens – vores følelsesmæssige behov kalder på irrationelle begreber som empati og retfærdighed eller uforsonlighed og hævn.

 

Fjodor Dostojevskij: Kældermennesket, 1864

Ser de: Fornuften er jo ek udmærket ting, det lader sig ikke bestride; men fornuft er og bliver dog kun fornuft og beskæftiger og tilfredsstiller kun menneskets fornuftsevner. I mennesket villen derimod ytrer sig livets totalitet, det vil sige — hele det samlede menneskelige liv med samt fornuft og alt andet tilbehør. Og skønt vor liv i denne ytring ofte afslører sig som en mødding, så er det dog i hvert fald liv, og ikke blot udregningen af kvadratrod. Jeg, for eksempel, vil leve mig ud, jeg vil tilfredsstille hele min livsevne og ikke blot den tyvendedel deraf, som er fornuftsevne.

 

Lars Fr. H. Svendsen: Frygt, 2007

Følelser bliver ofte opfattet som rent indre størrelser, der kun er tilgængelige ved, at individet, der føler dem, foretager en form for introspektion. De er imidlertid ikke blot skjulte, rent mentalt størrelser, men er også adfærd, handlinger og udtryk, som er synlige udadtil. Følelser kommer til nu udtryk i ansigter og gestus, de er ikke skjult bag dem. Følelser er måder at være til stede i verden på, måder at få et greb om den og handle i den på. Givet at følelser ikke kan adskilles fra følelsesudtryk, og at følelsesudtryk rent faktisk varierer en del fra kultur til kultur, følger det, at også følelser er kulturrelative.

 

Michel de Montaigne: Essai, 1571-1592

En filosof [det vil her sige en der har brugt et helt liv på at tæmme sit indre liv i tankens tjeneste] kan heller ikke lade være med at blinke når han trues af et slag, han kan ikke lade være med at skælve som et barn når han står ved randen af en afgrund, for naturen har forbeholdt sig disse små tegn på sin magt, som hverken fornuft eller stoiske dyder formår at overvinde, for at belære han om hans dødelighed og svaghed.

 

Goethe, Johann Wolfgang von: Samtaler med Goethe [af Eckermann], 1836

Man kan aldrig tænke sig, at fornuften skulle blive populær. Lidenskaber og følelser kan blive populære, men fornuften vil altid kun være enkelte fremragende menneskers eje.