Fri og ufri#
Immanuel Kant: Hvad er oplysning?, 1784
Oplysning er menneskets udtrædelse af en selvforskyldt umyndighed. Umyndigheden er manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse.
Hannah Arendt: “Hvad er eksistensfilosofi?”, 1946
Når en menneskelig handling først har forladt den subjektive sfære, der er menneskets frihedssfære, træder det ind i den objektive sfære, der er kausalitetens sfære, og mister sit element at frihed. Mennesket, der er frit i sig selv, er ikke desto mindre håbløst udleveret til funktionerne i en verden, der er fremmed for det, udleveret til en skæbne, der modarbejder det og tilintetgør dets frihed.
Henry David Thoreau: Fra dagbøgerne (1840)
Jeg lever denne 27. juni, 1840, en sløv, skyet dag og ingen skinnende sol. Smældet fra smedens hammer klinger svagt over tagene, og vinden sukker mildt, som drømte den om gladere dage. Bonden pløjer i fjerne marker, håndværkere er travle i butikkerne. Købmanden står bag disken, og alt arbejde går stødt fremad. Men jeg vil intet foretage mig; jeg vil sige til skæbnen, at jeg ikke er ude på noget; at hun må finde mig i min freds og ladheds paradis, hvis hun kan!
Sebastian Cordes: Om kedsomhed, 2022
At kunne vælge mellem tredive slags morgenmadsprodukter eller frysepizzaer er ikke reel frihed (…)
Tom Kristensen: En kavaler i Spanien
Men sandheden er ikke altid til gavn for menneskene.
Jørgen Leth: Sportsdigte, 1967
Så går jeg altså
i gang med at opløse min tilstedeværelse
hver gang den er ved at stivne
dette spændende arbejde skal gøres
for at holde udsigten klar
og for at jeg kan være parat hele tiden
Lev Tolstoy: Krig og fred, 1864-69
Selve det, som han før i tiden havde plaget sig selv med, som han bestandigt havde været på jagt efter, et mål i livet, eksisterede nu ikke mere for ham. Det var ikke tilfældt og øjeblikketligt, at det eftersøgte mål ikke eksisterede for ham; han følte, at det faktisk ikke fandtes og ikke kunne findes. Og denne mangel på mål gav ham dem fuldstnædige, glade oplevelse af frihed, der i denne tid udgjorde hans lykke.
Lev Tolstoy: Krig og fred, 1864-69
Men han vidste også, eller rettere sagt, han vidste ikke, men følte i dybet af sin sjæl, at når han nu lod omstændighederne og de mennesker, der ledte ham, råde, gjorde han ikke noget, der var slet, men tværtumod noget, der var meget betydningsfuldt, så betydningsfuldt som intet andet i hele hans liv.
Ludvig Holberg: Natur- og folkeretten, 1716
At en gerning kan tilregnes et menneske, er ingen anden årsag end at det er i ens magt og evne at samme gerning kan ske eller ikke ske, foretages eller lades, ligesom tværtimod ingen gerning kan tilskrives den i hvis magt sådant ikke står.
Goethe, Johann Wolfgang von: Samtaler med Goethe [af Eckermann], 1836
Hvis bare man har så meget frihed, at man kan leve sund og rask og passe sit arbejde, så har man nok, og så meget kan enhver let få. Så er vi alle fri under visse betingelser, som vi må opfylde. Borgeren er ligeså fri som den adelige, så snart han holder sig indenfor de grænser, der er anvist ham af Gud i den stand, hvor han er født. Den adelige er lige så fri som fyrsten, for hvis han kun iagttager den smule ceremoniel ved hoffet, kan han føle sig som hans lige.