Genre - Taler

Gennemgang

Beskrivelse: For at noget strengt taget er en tale, skal noget fremføres mundtligt foran flere mennesker. Før i tiden var taler nødvendigvis live, og det var først relativt sent, da man fik mulighed for at udsende optaget video på TV (og det var ikke lige med det samme), at talerne kunne optages og sendes ikke-live. En ikke-live tale kan redigeres, hvilket adskiller den fra en live tale.

Tradition: Taler var i antikkens Grækenland den primære måde at kommunikere sine politiske ideer på, at forsvare sig i retten på, og glæde sine venner på. I dag er den egentlige tale blevet sjældnere, men med de sociale medier “taler” flere og flere mennesker til et større og større publikum. Det er derfor stadig værd at beskæftige sig med tale-genrerne.

Affordances: I en tale taler én person til mange mennesker. Derfor kan personlige beskeder ikke overrækkes på samme måde som ved f.eks. telefonopkald. Til gengæld får man lov at generalisere, og hvis man har samlet sig et publikum, der har noget tilfælles: At bejle til en bestemt gruppe. De forskellige undergenrer har forskellige affordances. Den informative tale er f.eks. god til at give overblik, men ikke så godt til at give dybdegående forståelse (for det kræver, at hver tager det i sit eget tempo). Den politiske tale er god til at overbevise – ofte bedre end en tekst, fordi publikum ikke har lige så lang tid til at reagere, og fordi mennesker kan lide at se på mennesker.

Undergenrer: Vi kan overordnet set tale om tre taletyper: Den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen. Hvis vi definerer undergenrerne ud fra deres formål, deres opgave, deres krav til taleren og til det sted, man holder talen, kan vi stille følgende skema op:

	Den informative tale	Den politiske tale	Lejlighedstalen
Formål	Belyse og forklare et bestemt emne	Vinde tilslutning for sine synspunkter	Hylde eller mindes bestemte personer, institutioner, ideer, begivenheder etc.
Opgave	Oplys publikum om noget	Få tilhørerne til at ændre holdning	Skab (emotionel) forståelse for emnet, skab fællesskab omkring emnet, og fremhæv talerens ventalenhed
Krav til taleren	Formulér dig præcist. Hav dokumentationen i orden. Hav tilstrækkeligt overblik over emnet.	Fremstå troværdig (etos). Vær skarp og klar i argumentationen.	Forståelse for det emne, der skal snakkes om. Forståelse for målgruppen og brug af appelformerne (for emnerne er sarte, og man skal derfor være forsigtig).
Stederne for talen	Foredrag, undervisning, videoessays etc.	Vælgermøde, tale på TV, egne enetaler, hvor vi søger at overbevise, visse SoMe-tekster osv.	Foreninger, bryllupper, samtaler (hvor vi prøver at få medhold i en værdisætning, f.eks. om en oplevelse på Roskilde)

Vi kan desuden skelne mellem taler, der er live og taler, der er optaget på forhånd. De sidste vil taleren have meget mere kontrol over, og vi kan være mere sikre på, at den kommunikative intention er gennemført.

Eksempler på taler: Dronningens nytårstaler, statsministerens nytårstaler, taler ved politiske møder, foredrag, undervisning, konfirmationstaler, bryllupstaler, prædikener, retssager, Schøtministeriet på Facebook osv.